Fortsatt ledig fiske for 2013 sesongen
Les artikkel om Stjørdalselva på den danske fiskeavisen nedenfor.
På lykke og fromme i Stjørdalselven
Af: Christian Stougaard Olsen / 05.03.13 08:27:00
Fiskesæsonen 2004 skulle blive et vendepunkt for mig med hensyn til mit laksefiskeri i Norge. Indtil da havde jeg kun sporadisk fået nogle få mindre laks på flue i Numedalslågen og fisket på må og få et par gange i Gaula og Orkla uden resultat.
Citater fra bogen ”Grünwalds greatest” i kursiv. Gengivet med tilladelse af forfatteren.
Bevæbnet med en kulfiberfluestang af ældre dato påmonteret et tungt, gammelt Camo-hjul uden linefører, en kasse laksefluer, foræret mig af gode fiskekammerater, og en masse naivt gåpåmod fiskede jeg 7 dage i slutningen af juli måned i Stjørdalselven og fangede 3 laks på flue…
Inspireret af især den danske lystfiskeforfatter og journalist Jan Grünwalds bøger om laksefiskeri i Norge drog jeg af sted til Norge for at prøve lykken som amatør laksefluefisker. Første stop var Bjøraelven, som løber ud i Namsen ved byen af samme navn. Efter 2 dages resultatløst fiskeri, hvor jeg dog havde kontakt med en stor laks, blev jeg syg og fik så dårlig mave, at jeg lå indebrændt i teltet uden mulighed for at fiske mere.
Da jeg kom lidt til hægterne igen, besluttede jeg at pakke teltet ned og køre til Stjørdalselven, hvor rygtet sagde, at forholdene var blevet perfekte til flydelinefiskeri med små dobbeltkrogede rørfluer.
- Den lakseførende del af Stjørdalselven er ca. 50 kilometer lang, og ovenfor tilløbet Forra er strømmen ikke bredere, end at en habil fisker kan dække alle pladser med en fluestang. Pools, stryg og sving veksler mellem glidende passager og mindre fald, inden elven får tyngde og bredde på de sidste kilometer af Hegra og til Trondheimsfjorden.??Denne store afveksling i strømmens løb har givet Stjørdalselven status som en af Norges bedste flueelve, og fra Flornes og op til Meråker er det sjældent at se andet end fluefiskere i aktion langs bredderne.
Et stort lavtryk var ved at bygge sig op over Nord Trøndelag, og et voldsomt torden- og regnvejr følger mig på næsten hele turen nedover til Stjørdalen og kulminerer, da jeg kører over broen ved Hembre Gård.
Efter et lille hvil og en hyggelig snak med Inger Hembre, som desværre havde alt udsolgt på Hembres vald, kører jeg op ad grusvejen langs Stjørdalselvens sydlige side op mod Daugårds vald, der ligger ret ovenfor Einangstykket.
Jan Daugård havde netop taget imod et nyt hold laksefiskere, da jeg holder ind på hans gårdsplads, og jeg kommer tydeligvis til ulejlighed. Jan Daugaard, som på det tidspunkt havde drevet sin lakseskole i næsten 20 år, kigger mistænksomt og lidt forundret på min faldefærdige bil og vagabondagtige påklædning, mens han gør miner til at smide mig ud af gårdspladsen.
- Ved du, hvor jeg kan fiske laks med flue her i Stjørdalselven og bo billigt i et telt? spørger jeg hurtigt og lidt forsigtigt.
Jan Daugaard slapper nu af ved lyden af mit jyske syngeri og svarer beredvilligt …
- Du kan køre ned til Hembre Gård ved byen Hegra og slå dit telt op på campingpladsen, eller du kan køre op til Midtkil eller Øverkil Camping eller Flornes. Men hvis jeg var dig, så ville jeg lige nu, hvor regnen kommer, tage op til byen Meråker og slå dit telt op bagved Fagerlia Kro. Jeg har set indtil flere 10 kilos laks gå forbi her, men vi kan ikke få dem til at bide, og de er helt sikkert nået derop nu.
Da jeg senere på dagen når op til Renåstykket, regner det kraftigt, men jeg ser alligevel ud af øjenkrogen en fisker stå i et sving af elven med bøjet fluestang på den modsatte side. Jeg smider straks bilen ind til siden og farer ud for at skyde et par billeder af den heldige. Efter en stund får laksefiskeren kontrol over fisken, og klepperen tager laksen i et kæmpe net og svinger den ind over land. Det viser sig senere at være en nystegen blanklaks på 12 kg!
Siste nyheter
- Videoblogg - tilbakeblikk
- Nyhetsbrev 2012 sesongen
- Nyhetsbrev 9 uka, Hembre 28 juli-4 aug. 2012.
- Nyhetsbrev 8 uka, Hembre 21-28 juli 2012.
- Nyhetsbrev 7 uka, Hembre 14-21 juli 2012.
- Nyhetsbrev 5 og 6 uka, Hembre 1-14 juli 2012.
- Nyhetsbrev 4 uka, Hembre 23-30 juni 2012
- Nyhetsbrev 3 uka, Hembre 16-23 juni 2012
- Nyhetsbrev 2 uka, Hembre 8-16 juni.
- Nyhetsbrev 1 uka på Hembre



